Annonce

Annonce

Svar: Vegetar, mælk og søvn


4. juni 2021

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Emilie

Tak for alle dine spørgsmål, som jeg vil forsøge at komme omkring så godt som muligt:)

Generelt vil man, som vegetar, få behovet for næringstoffer dækket - herunder også protein nok - hvis man spiser varieret. Men jo flere fødevarer, der udelukkes fra kosten, jo større er risikoen for, at jeres datter kommer til at mangle næringstoffer. Du skriver, at I spiser makrel og torskerogn, og du ammer også stadig, så jeg tænker, at jeres datter generelt får en del af sit behov fint dækket. Men I takt med at hun stopper med amning og skal indtage sit behov via den mad, som I tilbyder hende, så er der nogle ting, som I skal være ekstra opmærksomme på og her kommer lidt overvejelser, som du kan tage med dig:

I skal være særligt opmærksomme, hvis I ikke spiser æg, drikker mælk og spiser mælkeprodukter, som yoghurt, ost og lignende. I givet fald anbefales det, at I selv og jeres datter tilbydes et tilskud af B12 vitamin på 1 mikrogram dagligt. Det kan gives som en knust børnevitamintablet, som også vil sikre jeres datter et tilskud af øvrige vitaminer og mineraler, som hun kan have behov for... Og ja, hun skal have B12 vitamin, selvom du ammer, hvis hun ikke spiser æg og mælkeprodukter. Og hun skal tilbydes B12, selvom du selv spiser B12.

Hendes behov for calcium kan ofte dækkes, hvis hun dagligt eller næsten dagligt tilbydes mælk og mælkeprodukter, ost og lignende. Derudover sikres kalk via grove grønne grøntsager som broccoli, grønkål, bønner, bladselleri og lignende. Også havregryn, fuldkornspasta og f.eks. hakkede nødder indeholder kalk og er alt sammen noget, som hun gerne må få som del af en varieret kost.

Alle børn skal tilbydes d-vitamin, uanset om de spiser vegetarisk eller ej. Giver man en knust børnevitamintablet, for f.eks. at sikre barnet B12, jern mm, så vil den også kunne indeholde 10 mikrogram d-vitamin og så skal man ikke give d-dråber ved siden af.

Energiindtaget i vegetariske mad til børn bør sikres ved at tilføre fedtstoffer i form af forskellige planteolier f.eks. rapsolie og olivenolie. Det er svært for børn at spise tilstrækkelige mængder mad til at få fedt nok, og det er særligt svært via vegetarisk kost. Lidt ekstra fedt kan også sikres via hakkede nødder og brug af f.eks. avokado. I skal også være opmærksomme på n-3 fedtsyrer, som vi normalt får via fed fisk. De findes dog også i visse planteolier, nødder og frø.

Behovet for protein dækkes via æg, mælk, bønner/linser, nødder, frø og korn. Det anbefales at børn tilbydes mange forskellige proteinkilder i løbet af en dag.

Det anbefales, at børn der ammes i overgangsperioden (6-12 måneder), og som ikke får modermælkserstatning i f.eks. grød og mos, suppleres med jerntilskud i form af dråber ca. 8 mg dagligt - i hele perioden. Hvis jeres datter får en knus børnevitamintablet, vil hun ikke behøve jerntilskud, hvis tabletten indeholder 8 mg jern pr anbefalet daglig dosis. Bruger I modermælkserstatning i grød og mos, evt. type 2 som ofte indeholder ekstra jern, så kan hendes behov for jern sandsynligvis dækkes den vej igennem.

Zink, kobber, magnesium og selen kan også sikres via en knust multivitamintablet, hvis I skønner, at hun spiser meget ensidigt og mangler visse fødevarer.

Fødevarestyrelsen og sundhedsstyrelsen skriver, at en varieret vegetarkost ofte vil være næringsrig og sikre barnets behov, men hvis man spiser ensidigt og med begrænset madvalg, så er der især risiko for, at barnet ikke får dækket behovet for især d-vitamin, B12 vitamin, jern og zink. Og her anbefales så en knust multivitamintablet :)

Mit forslag til en dagsplan, som jeg umiddelbart tænker vil dække jeres datters behov, vil se således ud:

Morgen 7.30: Havregrød eller fuldkornsgrød, evt. lidt frugtmos som topping, vand af kop. Grøden laves med mme og evt. lidt ekstra fedtstof.

Formiddag 9: 1/2 bolle med smør eller planteminarine, ost, frisk frugt og bær i hånden, samt frugtmos. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, meget gerne fiskepålæg som nu, men også gerne bønnepostej, linsepure, nøddesmør eller lignende. Suppleres med grøntsagsmos af grove grøntsager, 1/2 hårdkogt æg, måske lidt rejer, stykker af fiskedelle eller lignende, hvis I spiser dette. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør eller planteminarine, ost, frisk avokado, frisk frugt og bær i hånden, lidt frugtmos - gerne med lidt rugbrødsdrys, fint hakkede nødder eller lignende. Vand af kop.

Aften: Udgangspunktet familiemaden - grøntsager, rodfrugter, bønner, linser osv. Hvad I nu spiser af lækre retter :) Der skal være moset mad og også mad i små hapsere og større stykker kogte grøntsager og lignende, som hun selv kan sidde med i hånden og gnave sig igennem. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov. Gøres klar til natten med ren ble og nattøj :)

Tilbydes en godnatgrød ca. 19.30 - f.eks. en mysligrød eller flerkornsgrød, lavet på mme og evt. med lidt frugtmos som topping. Vand af kop. Får børstet tænder

Ammes og puttes til natten ca. kl 20.

Sen aften eller først på natten 23-01: Drømmeamning og begynder herefter at kunne sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med morgengrød.

Det vil være rigtig godt, hvis din ...


Annonce

... datter tilbydes f.eks. bønner og linser både til frokost og til aften. Ligesom det vil være rigtig godt, at hun tilbydes grovere grødtyper morgen og også gerne som godnatgrød. Hun må også gerne tilbydes en blanding mellem lysere brødtyper og fuldkornsbrød (uden hele kerner), ligesom du gerne må variere mellem lysere pastatyper og fuldkornspasta - det vil alt sammen være med til at sikre hende protein, fibre, jern osv. Og kommer du frugtmos på grøden eller serverer du lidt frugt sammen med f.eks. en havregrynsbolle, så vil det være med til at fremme optagelsen af jern.

Med hensyn til falafel, så må det komme an på en prøve. Hvis hun kan tygge det, må hun gerne få falafel :) Skærer du dem i små bidder eller hakker dem fint og kommer dem i en grøntsagsmos, så kan hun sikkert sagtens spise det nu :)

Frisk frugt og også andre fødevarer, som gives i hånden, skal være forholdsvis bløde og uden skræl. Det kan f.eks. være appelsinbåde, eller det kan være en meget moden pære eller lidt blød melon. Hun må IKKE få f.eks. hårde æblebåde eller rå gulerod, da hun så let kan bide et stykke af, som kan sætte sig fast i halsen.

Du må meget gerne koge grøntsagsbuketter til hende, eller bage kartofler og andre rodfrugter og grøntsager i ovnen, og så kan hun sidde og gumle sig igennem disse selv.

Hun må også gerne sidde med skorpen af et stykke franskbrød eller ristede rugbrødsbjælker eller f.eks. en tvebak... Når hun får det opblødt eller får bidt for stort et stykke af, så må du fiske det ud af munden på hende og erstatte med et nyt stykke. Og hun skal naturligvis altid være under opsyn, når du giver hende mad at spise selv :)

Hvis hun ikke spiser noget til det ene måltid, så skal du ikke give hende brystet i stedet. Det er ikke meningen, at hun skal sætte sit mælkeindtag op nu, det skal derimod gradvist skrues ned. Jf. dagsplanen vil 3 amninger ofte være passende, har hun stadig brug for en ekstra amning en gang imellem, så skal der naturligvis være plads til dette. Men med tanke på, at du faktisk gerne vil stoppe med at amme helt, når hun er 10-11 måneder gammel, så er der ikke grund til at øge mælkeproduktionen ekstra nu og hun har generelt brug for mere rigtig mad og mindre mælk :)

Det er i stedet rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en dagsplan, hvor hun tilbydes mange måltider dagen igennem, så hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så kan hun spise lidt mere til det næste :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det vil være rigtig godt, hvis hun før sin formiddagslur kan tilbydes et mellemmåltid og ikke længere ammes, så hun nu lærer at falde i søvn uden at behøve brystet først. Mellemmåltidet erstatter således amningen her.

Hvis hun sover en lang formiddagslur, vil det være godt, at hun så tilbydes frokost, når hun vågner kl ca. 11. Har hun sovet en lang lur, vil hun sandsynligvis være tørstig, når hun vågner. Her kan du så give hende lidt vand at drikke (i stedet for bryst) og så gøre frokosten klar derefter, sætte hende til bordet og give hende mad :)

Med hensyn til nedtrapning af amning, så er det noget, som du aktivt skal gå ind og gøre. Du skal altså begynde at erstatte amning med mellemmåltider, ligesom du nu skal arbejde på at vænne lillepigen til at falde i søvn uden bryst i munden. Når hun skal puttes om formiddagen, skal hun således lære at sove uden brystet - og på den måde gradvist vænnes til dette, så dagsplejer også kan putte hende, når hun skal puttes der.

Det vil være en god idé at trappe ud af amningen tidlig morgen. Det gøres bedst ved at indføre en godnatgrød om aftenen, som kan mætte hende lidt ekstra til natten. Så kan du stadig amme hende aften og sen aften, men efter amningen sen aften skal hun så ikke tilbydes yderligere mælk. Hvis hun en overgang stadig har brug for en lille ammetår om morgenen, så er det fint. Så giv hende dette, men øv dig i at trække brystet til dig, lirke brystet ud af munden på hende, så hun "kun" slukker tørsten og vænnes til ikke at skulle fylde sig med mælk på dette tidspunkt. Samtidig med, at du afkorter amningen, så skal du berolige med dine hænder, kærtegn, måske en putteklud eller lignende. Disse ting kan du så fremadrettet berolige med, hvis hun vågner - men uden at hun behøver brystet.

Det er helt normalt med uro og opvågninger om natten i 8-10 måneders alderen. Det skyldes ofte separationsfasen, som jeres datter netop går igennem her :)

Det kan være en god idé at overveje brug af sut og prøve at vænne hende til, at hun ikke behøver sut i munden for at sove natten igennem. Det er fint, at hun falder i søvn med sin sut, men prøv at undvære den i munden, når I hjælper hende med stillingsskift eller giver hende dynen på, som hun har sparket af :)

Det er generelt en god idé at hjælpe hende med stillingskift, beroligende hænder osv. Men hvor hun stadig ligger i sin seng, så hun om natten hjælpes til at sove i egen seng, forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover og beroliges med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt. Prøv at undgå brystet, at vugge hende i favn, sidde med hende på en pilatesbold eller lignende om natten. Prøv som sagt at hjælpe hende til at sove i egen seng og kunne finde roen i den - også fremadrettet, da det vil være guld værd for jer alle:)

Jeg håber, at jeg er kommet nogenlunde omkring alle dine spørgsmål og at det hjælper jer lidt videre på vej - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce